Spring til indhold

Munkholmbroen

Området ved en af Danmarks smukkeste broer vil have en maritim stemning. Her kommer du til at opleve Holbæks flotte træskibe og kan nyde løbet på storskærmen.

Adresse: Munkholm Kiosken, Munkholmvej 315, 4300 Holbæk

Vær med til at tage mod rytterne, når de kører ind i Holbæk Kommune via Munkholmbroen.

Ved kiosken vil der være mulighed for at købe mad og drikke. Derudover vil der være placeret en storskærm, så du kan følge feltet, både før og efter de rammer publikumsområdet.

Kystliv Holbæk vil i forbindelse med Tour de France bygge en bådebro. Her vil du have mulighed for at gå ud for herefter at blive sejlet rundt i en af de 5 Isefjordsjoller, som Kystliv har med.

Derudover vil der være mulighed for snobrød for børn, og hen på eftermiddagen har ejerne af Munkholm Kiosken planlagt, at Rasmus Nøhr giver koncert.

Der er ved selve Munkholmbroen planlagt, at en masse motorbåde og træskibe skal tage imod feltet, når de kommer cyklende over broen. Derudover planlægges det, at Munkholmbroen skal være pyntet med tre store trøjer; Den gule, prikkede og grønne.

Det er også muligt selv at medbringe mad, drikkevarer, tæpper og strandstole.

Program

08:00 – 11:00: Mulighed for køb af morgenbrød og kaffe hos Munkholm Kiosken (gratis morgenmad til de 1.000 første gæster)

10:00 – 17:15: Tour de France på storskærm

10:00 – 16:00: Kom med ud og prøv sejlads med en af de 5 Isefjordsjoller fra Kystliv Holbæk

10:00 – 18:00: Munkholm Kiosken tilbyder gratis snobrød over bål til børn

17:15 - 18.30: Gratis Rasmus Nøhr koncert



Feedback

Sidst opdateret

24.06.2022

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen