Spring til indhold

Vil du være frivillig på dagen?

Vi mangler stadig lidt frivillige, som kan hjælpe til med alle slags opgaver før, under og efter afviklingen af Tour de France i Holbæk Kommune 2022.

På nuværende tidspunkt ved vi, at der er brug for 200 frivillige, som kan hjælpe under etapen lørdag d. 2. juli 2022. Det kan være at stå langs ruten, guide publikum, dele flag og T-shirts ud eller være med til at skabe en god stemning under ventetiden.

Måske har du været frivillig tidligere? Måske har du et særligt ønske om at bidrage under verdens største cykelbegivenhed? Eller også har du bare lyst til at hjælpe til.

Som frivillig Tour de France-official har du en unik mulighed for at komme helt tæt på både ryttere og reklamekaravane, når de kører gennem dit lokalområde på Tour de France-ruten i Danmark. Foruden muligheden for at komme helt tæt på, vil du som Tour de France-official også være afgørende for afviklingen af de danske etaper.

Din primære opgave bliver at stå langs ruten og på indfaldsveje, hvor du skal guide borgere og tilskuere med bl.a. viden om dagens forløb og afspærring af ruten. En stor del af opgaven som Tour de France-official bliver at tale med tilskuere om vejlukning og tider, så du skal kunne lide at tale med folk og være ansvarsbevidst. En del af vores Tour de France-officials vil også stå på eller ved chikaner og varsle rytterne om forhindringer. Dette gøres ved at fløjte samt vifte med et gult flag – begge dele vil blive udleveret på forhånd.

Lyder det som noget for dig?

Meld dig som frivillig

Du er meget velkommen til at melde dig som frivillig, og det gør du ved at sende en mail til idræts- og foreningskonsulent Morten Hørlyck Augustesen, mora@holb.dk.

I mailen bedes du oplyse følgende:

- Navn
- Alder (du skal minimum være fyldt 18 år)
- Telefon
- E-mail
- Evt. erfaring fra lignende arrangementer 

Vi glæder os til at modtage din tilmelding.



Feedback

Sidst opdateret

01.06.2022

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen